tirsdag den 31. juli 2012

Vores dronning

På sommeroase holdte Charlotte Dyhr fra Danmission et fantastisk seminar om seje kvinder i mission. Her fokuserede hun blandt andet på vores dronning og dronningens tro. Citatet her kommer fra et interview med dronningen:
"Jeg tror på og er fuldt overbevist om, at Jesus ikke bare var et menneske. Han var selv Gud, som blev ét med os. Nu ved Gud gennem Jesus, hvad livet er, og hvad det betyder at være menneske. Gud ved, hvordan der er for mig, når noget ondt møder mig. Gud ved, hvor meningsløst mit liv nogle gange kan føles. Ingen mennesker har oplevet det, som Jesus oplevede. Derfor vover jeg at stole på Jesus – som en benådet synder og som dronning.”

Seminaret blev optaget og kan snart høres på dansk oases hjemmeside. Det er virkelig tiden værd!

onsdag den 25. juli 2012

Eva og Maria

Dagens indlæg er et afsnit fra bogen Sara's latter af Ylva Eggehorn. Køb den, læs den!

Eva og Maria
Den første og den sidste

Eva og Maria. Det er slidte portrætter, der toner frem. Som mønter berørt af utallige hænder.
Eva, den første kvinde. Hende der bryder Paradisets segl. Kvinden som den farlige, den svigefulde, den som vil have magt. Den som lader sig manipulere og manipulerer andre. Trækker alle med ned i fordærvet.
Maria, den sidste kvinde. Som lytter og siger ja. Stiller sig til rådighed. Den ideelle kvinde, den tjenende, selvopofrende. Som løfter menneskeheden ind i befrielsen.
De slags kontraster mellem de to kvindelige hovedrolleindehavere i Bibelen kender vi udenad indtil nu.
Men jeg har set en dialog mellem dem.
Jeg ser den første kvinde fødes eller skabes af manden. Hun er ikke frugten af en kærlighedsfuld fysisk forening mellem mand og kvinde. Eva har ingen historie, ingen formødre at rådføre sig med, om hvad det er at være kvinde. Hun er en separation, en udskillelse fra en for længe siden uspoleret toenighed, som blev kaldt menneske.
Manden føder en kvinde, uden en kvindes hjælp- det er Gud, som skaber her.
Med Maria spejlvendes processen. Nu føder kvinden en mand. Ud af århundredernes splittelse og undertrykkelse. Maria indvævet i historien og medvidende om den: Alle generationer kommer til at velsigne mig, siger hun. Hun har talrige formødre. Og de har alle levet i afhængighed af deres mænd, på godt og ondt. Ud af denne historie stiger en kvinde og føder en søn uden en mands hjælp -det er Gud, som skaber her.
Og som vokser kalder han sig Menneskesønnen, menneskenes barn, barnet som er et menneske.
De, som engang skrev beretningen om Maria og hendes søn ned, var givetvis ikke naive mennesker. De må have set mere af den dybe sammenhørighed mellem Eva og Maria, end vi kan overkomme i vores tid. Eva er ikke "den dårlige kvinde" og Maria "den gode kvinde" i en moraliserende beretning fra sønddagsskolen. De er en fortælling om Mennesket..... som behøver Gud for at blive hel. En langsomt fremadskridende historie, som vi alle indskrives i. Mænd og kvinder. Vi har brug for hinanden, men vi er ikke prisgivet hinanden. Vi er ikke helt og holdent "født ud af hinanden".
Et større perspektiv befrier os.

fredag den 20. juli 2012

Velkommen til Bloggen


Velkommen til Womens Reboots blog!
Vi ønsker, at bloggen må blive en kilde til inspiration og vækst! Konceptet er, at bloggen bliver opdateret mindst tre gange i ugen. Om mandagen er oplægget en hjælp til at starte ugen op, enten i form af noget inspirerende, tankevækkende eller humoristisk. Onsdag søger vi op i form af bibelvers, andagtsstykker, lovsang og indlæg om Gud, livet og troen. Fredag har vi faste fredagsbloggere, der hver blogger en gang i måneden.
Denne blog er tænkt til at bære Womens Reboots DNA videre. Vi ønsker at opmuntre hinanden til at leve tættere på Gud, i ansvarlighed og i følgeskab med hinanden!
Bloggen er også tænkt som et sted, der kan give platform for de gode historier, de svære historier og passionen. Så hvis DU har noget du gerne vil skrive et indlæg om, så kast janteloven væk og skriv meget gerne en mail! Vi ønsker et fællesskab ved både at give og modtage. Så del den med dem du kender.
Kærlig hilsen Krista og Johanne